TOSHIBA Greenline SH

 

TOSHIBA Greenline SH Inverter


TOSHIBA Greenline SH A++ Inverter er Danmarks nye højtydende og effektive kompakte "Shorai" model i energiklasse A++, både i køle- og varmefunktion. Greenline SH varmepumpen yder høj-, effektiv- og stabil rumopvarmning hele året, , og leverer maksimal komfort selv ved -25°C, og har fabriksgaranteret drift helt ned til -30°C.

MÆRKEVAREBESKYTTET DANSK TOSHIBA KVALITET
Greenline SH er den danske mærkevarebeskyttede produktbetegnelse for den dansk testede og varmepumpeliste-godkendte TOSHIBA model "Shorai", som under navnet Greenline SH er tilpasset dansk og nordisk klima. Greenline SH importeres udelukkende af den officielle danske TOSHIBA importør siden 1976 som GVTenergi er Autoriseret Forhandler for. Produkter som sælges under betegnelsen "Shorai" med henvisning til den danske mærkevarebeskyttede modelbetegnelse Greenline SH, er som oftest parallelimport, som desværre huserer internettet med smarte markedsføringsmetoder. Den originale Greenline SH får du her hos GVTenergi.

INVERTEKNOLOGI OPFUNDET AF TOSHIBA
Med den orgisinale inverter teknologi opfundet af TOSHIBA tilbage i 1981, kan Greenline SH regulere varme- og kølekapaciteten efter boligens behov, ved at justere kompressorhastigheden til den efterspurgte indendørstemperatur. Inverter teknologien justerer kapaciteten og vedligeholder indeklimaet ud fra den temperatur du har indstillet på fjernbetjeningen.

DESIGN OG LYDNIVEAU
Med sit kompakte stilrene design i hvid højglans med afrundede hjørner, hører Greenline SH varmepumpen til de mest kompakte på vægmodeller på markedet. Med en bredde på kun 79,8cm og 23 cm dybde ud fra væggen er Greenline SH slankere, mere diskret og kompakt end andre høj-effektive varmepumpetyper med tilsvarende massive varmekapacitet. Med et støjniveau på mindre end 23 dB(A) ved laveste driftsniveau, hører Greenline SH tilk blandt de mest lydsvage varmepumper. Samtidig har Greenline SH en af markedets laveste lydniveauer på udendørs delen, som desuden kan sænkes yderligere -4dB(A) ved indstilling til "silent mode" på fjernbetjeningen.

R32 - DET NYE MILJØVENLIGE OG EFFEKTIVE KØLEMIDDEL
Greenline SH er ligesom topmodellen Greenline D9 forsynet med det nye miljøvenlige og effektive R32 kølemiddel, som er fremtidens "rene" kølemiddel, og som overholder de Danske og Europæiske standarder.

SAMKØRSEL MED BRÆNDOVN
Denne funktion leverer optimal diffusionsvarme f.eks fra din brændeovn, ved at holde indendørsdelens ventilator kørende ved lav hastighed, selv om udedelen er slukket, så varmen fra brændeovnen fordeles og udnyttes optimalt.

UGE TIMER
Med Greenline SH varmepumpen har du mulighed for at forprogrammere din varmepumpe for hver ugedag med nedenstående liste over valgmuligheder. Greenline modellerne indeholder 4 programmer som frit kan tilpasses, vælges og ændres for tilpasning til f.eks. årstiderne.

De 4 individuelle programmer kan programmeres med følgende indstillinger:

  • Driftstid
  • Driftstilstand (varme, køling, affugtning eller ventilering)
  • Temperatur indstilling
  • Ventileringshastighed
  • Speciel driftstilstand (8°C, ECO eller HIGH-POWER)

POWER SELECT FUNKTION
Med Power Select Funktionen kan varmepumpens udedel justeres til 50/75/100% drift hvorved Greenline SH forbruger mindre strøm og justerer varmepumpens strømforbrug til et bedre COP-tal. Denne funktion kan med fordel benyttes i mellemperioderne forår og efterår og sænker samtidig støjniveauet på udendørsdelen med op til 6dB(A).

GRUNDVARMEDRIFT
Greenline SH indeholder den fordelagtige grundvarmedrift funktion, som benyttes meget i fritidshuse, sommerhuse, anneks, værksteder og garager for at holde bygningerne frostsikret. Greenline SH kan således indstilles til at køre grundvarme temperatur fra 5°C til 13°C efter behov. Mange varmepumper tilbyder kun minimumstemperaturer på ned til 17°C hviket ikke er hensigtsmæssigt i perioder, hvor boligen ikke er i brug, og her vinder Greenline modellerne overlegent over konkurrenterne på den samlede årlige driftsøkonomi, grundet den effektive Dobbeltrotations DC kompressor som er en unik TOSHIBA opfindelse.

GREENLINE SH MODELLER

Greenline SH fås som en 25 model på 6,5kW og en 35 model på 7,7kW. Se de tekniske data nederst på siden.


3D KOMFORT LUFTSTRØM
Med denne nye funktion kan man let og enkelt vælge komfort ventilering af rummet via 6 forprogrammerede indstillinger som frit kan vælges på fjernbetjeningen.

Greenline SH anlægget leveres med egen software, varmekabler og højeffektive keramiske lejer, som sikrer TOSHIBAs velkendte lange holdbarhed og højeffektiv drift. Som ved alle andre TOSHIBA varmepumper medfølger den velkendte trådløse fjernbetjening for optimal komfort og enkel programmering efter behov.

BRUGSANVENDELSE

 I sommerhuset, helårshuset og i virksomheden
 Som supplement til- eller som erstatning af brændeovn
 Som varmeflytning/ventilation ved samtidig brug af brændeovn
 Som højeffektiv rum opvarmning, klima & køling
 Som effektiv Klima & Køling til Erhverv, Kontorer og Butikker

TILBEHØR
Hus til udedel af bedste danske fyrretræ kvalitet
GSM modul for fjernbetjening af enheden via mobiltelefon og APP
Wifi modul for fjernbetjening af enheden via mobiltelefon og APP

TEKNISKE DATA

TOSHIBA Greenline SH Inverter A++ tekniske data

 

Go to top