Har du centralvarmekreds i din bolig og f.eks. overvejer at omlægge dit uøkonomiske olie- eller gasfyr til en fremtidssikret Vedvarende Energi (VE) løsning, er der mange overvejelser og hensyn man bør forholde sig til. Og det er her Energikonsulenten kommer ind i billedet og skaber sikkerhed & tryghed ved at samle alle løse ender for dig.
Mange mennesker kigger umiddelbart på anskaffelsespris som den vigtigste parameter, men glemmer ofte at tage fremtidsperspektiver, fyringspriser, indirekte omkostninger, relaterede gener, etablerings- og retableringsarbejder samt afstedkomne vedligeholdelses opgaver med i overvejelserne.
Men hvad du skal vælge, kommer selvfølgelig an på økonomi & temperament. GVTenergi anbefaler klart en højeffektiv og miljørigtig, vedligeholdelsesfri, TOSHIBA luft/vand varmepumpeløsning, som er stabil og fremtidssikret og har en kort tilbagebetalingsperiode set i forhold til investering og besparelser. Det eneste du skal foretage dig er, at nyde de ekstra varme kontanter på varmekontoen de næste 20 år.
I nedenstående tabel, fra DanskEnergi's Analyse 06 medio 2012, kan du se TCO (Total-Cost-of-Ownership) i forhold til oliefyr over en 5 års periode, og i det efterfølgende kan du læse om nogle af de fordele og ulemper du måske bør tage med i overvejelserne ud over prisen på anlægget og besparelsen på varmeregningen.
LUFT/VAND VARMEPUMPE
Fordele: Henter varmen fra udeluften også ved frostgrader. Nem tilkobling til eksisterende centralvarmekreds med radiatorer, gulvvarme eller en kombination heraf. Mulighed for 2 vejs styring af fremløbstemperatur for bedre driftsøkonomi. Langt mindre etableringsomkostninger end ved jordvarme. Optager samme plads i bryggers som oliefyr eller gasfyr. Kompressor monteret i udendørsdel for minimering af støjgener inde i huset. Støjniveau på udendørsdel modsvarer en kørende opvaskemaskine (kun 49-51 DbA ved 1,5 m afstand). Minimal murgennembrydning med hul ø56 for fremførsel af kølerør mellem udedel og indedel. Monteres og sættes i drift på 1-2 dage! Optagelse af varmen fra udeluften som altid cirkulerer. Fuldt udbytte og besparelser fra dag ét! Ingen skorstensfejerudgifter. Lave service- og vedligeholdelsesomkostninger. Mulighed for serviceaftale med 5 års fuld garanti. Væsentlig El-afgifts reduktion på 62,25 øre pr. kWh (2018) på husstandens samlede elforbrug inkl. varmepumpe som overstiger 4.000 kWh om året. Tilskud til energibesparelser ved udskiftning af el-varme, olie- eller gasfyr eller ved investering i en luft/luft supplementsløsning! Fremtidens VE-løsning med størst teknologisk udvikling. Et let tilgængeligt og stort fokusområde omkring Danmarks udfasning af fossile brændsler frem mod år 2035.
Ulemper: Opstillet udendørsdel langs husgavl kræver en smule plads (40 (D) x90 (B) cm). Udedel afvanding ved afrimning 15-25 liter i døgnet. Løses enkelt ved etablering af simpel faskine for nedsivning under udendørsdels stativ, ved et 60 cm dybt hul med fiberdug og søsten eller lignende for naturlig nedsivning af vandet. Der er af hensyn til naboer en anbefalet minimumsafstand til skel på 6 meter. Ved mindre afstande kan undendørsdelen tværstilles med udblæsning på langs af husgavl evt. med afskærmning af bagsiden.
JORDVARME VARMEPUMPE
Fordele: Henter varmen fra den oplagrede varme i jorden. Nem tilkobling til eksisterende varmekreds. Kun minimalt billigere i driftstrøm end moderne højeffektive Luft til Vand inverter varmepumper - størrelsesordenen 500-1.000 kr. om året. Ingen afvanding af udedele.
Ulemper: Store og omfattende gravearbejder ved nedgravning af jordvarmeslanger - kræver større grund og meget plads. Langvarige retableringsarbejder, da haven skal retableres og jorden sætter sig løbende de første år. Fuldt udbytte af optagelse af varme fra jorden nås først, når jorden har endeligt sat sig omkring jordvarmeslangerne efter et års tid. Permafrost risici og reduceret effektivitet i lange hårde vinterperioder. Manifold brønd i haven eller langs fundament samt børing af 2x ø75 eller ø90 mm huller i fundament eller husmur for fremløb og retur af jordvarmeslanger fra manifold til indendørsdel. Kompressor typisk opstillet i indendørsdel som kan levere større støjgener end ved Luft til Vand anlæg hvor kompressor er integreret i udendørsdelen. Anbefales ikke at etablere jordvarmeslanger under fliser og større flisebelagte arealer da jordens optagelse af varmen kan nedsættes. Typisk 40.000-50.000 kroner dyrere i anskaffelse og anlægsarbejde end moderne Luft til Vand varmepumpe anlæg.
TRÆPILLEFYR
Fordele: En smule mindre etableringsomkostninger (uden ekstern silo) og tilsvarende lave driftsomkostninger, så længe træpiller ikke afgiftsbelægges. Kan tilkobles eksisterende skorsten og varmekreds.
Ulemper: Mere pladskrævende end varmepumper i fyrrum/bryggers. Tør plads til opmagasinering af træpiller påkrævet. Påfyldningsbesvær af træpiller med mindre særskilt ekstern silo etableres ved samtidig forøgelse af etablingsopkostningerne. Driftsgener hvis pille-snegl tilstopper. Støvgener samt tømning af askeskuffe. Skorstensfejer udgifter. Service- og vedligeholdelsesudgifter. Kræver løbende pasning og vedligholdelse samt påfyldning. Besparelse i fyringsomkostninger i forhold til en højeffektiv TOSHIBA A2W Luft til vand Varmepumpe er udlignet med elafgiftsreduktion og tilskud. Varemepumperne overhaler efterhånden Pillefyr driftsøkonomisk, med den forhøjede elafgiftsreduktion samt de stigende priser på træpiller.
GRATIS BESIGTIGELSE; DIMENSIONERING OG KONKRET TILBUD
Hvis du vil have råd og vejledning og have regnet på en miljørigtig og fremtidssikret varmepumpe løsning, så kontakt GVTenergi på telefon 71991810 for aftale om besøg og besigtigelse af din eksisternede løsning, så du kan få sikkerhed og tryghed i din investering mange år frem.